Kære dig,
Hvordan har du det?
Der er mange måder at reagere på i denne Corona-tid, og ingen af dem er hverken forkerte eller rigtige. Og de kan skifte fra dag til dig og nogle gange time til time.
Vi er alle udfordrede på mange måder i denne tid og vi kan opleve mange reaktioner og følelser, både inden og i vores omgivelser.
Normalt siger man, at når man har været ude for et chok eller en chokerende oplevelse, så går man igennem forskellige faser.
? I starten forstår man ikke rigtig noget og det hele føles som en drøm.
? Så dømmer man sig selv, andre, situationen.. Har lyst til at korrigere alle andre, der ikke gør tingene “rigtigt”
? Så bliver man gal og frustreret. Skælder måske ud på sine nærmeste og på sig selv.
? Så kommer der en periode med tristhed og sorg. Man kan kun se sort på det hele og er ked af det hele. Måske kommer der også savn op og man kan blive depressiv og opgivende.
? Så kommer man til et punkt, hvor man acceptere, at sådan er det. Der er ikke noget at gøre ved det.
? Og så kommer der en følelse af overgivelse.
Jeg oplever og har oplevet Corana-tiden, som en dyb udrensning og jeg tror jeg har været alle de her faser igennem … flere gange. Som om det køre i ring og jeg kommer igennem alle faserne igen og igen. De ændrer sig hver gang. Som om de går dybere.
Denne weekend har jeg været i tristhed og sorg fasen og grædt meget. Jeg oplevede at have kvalme og ubehag i hele kroppen. Jeg kunne mærke, at det var en psykisk smerte, der blev fysisk, for til sidst at forløses og i dag er den næsten væk.
Nu er jeg mere i acceptfasen.
Hvor mon du er i de her faser lige nu?
Mærker du og har du også mærket et hav af overvælende føleser siden Danmark blev lukket ned?
Så skal du vide, at det er helt normalt.
Vi har aldrig prøvet noget lignende, alt er nyt og føles usikkert. Ingen ved hvordan verden ser ud efter det her og det kan få enhver til at tvivle på sig selv og på ALT.
MEN jeg, der arbejder med energi og dybe følelse og karma, ved hvor meget power vi har som mennesker. Hvor meget vores følelser og tanker og vibration betyder for verden.
Og selvom jeg ved det, så er jeg også bare et menneske, der er igennem de her faser som alle andre.
Men jeg gør alt hvad jeg kan og bruger alt jeg har lært, på at ændre min energi og vibration, så tingene kan vende indeni mig. Det vil også påvirke den fælles bevidsthed.
“Tilfældigvis” læste jeg følgende i en bog jeg er i gang med:
Hver af os kan bidrage til den kollektive bevidsthed. Hvis du tænker, at du ikke kan gøre noget som helst, nu du bare skal være hjemme, så vid, at du faktisk godt kan hjælpe og bidrage til alle andre mennesker og til jorden, lige nu.
Som der står herover, så kan du bevidst ændre din egen vibration, og derved bidrage til den kollektive bevidsthed og hjælpe med at heale og få vendt den kollektive bevidsthed fra frygt til kærlighed.
Blot ved at du fokusere så meget som muligt på kærligheden. Alt det gode, det sunde, det dejlige, det sjove, det smukke i dit liv. Det gavner meget mere end du kan forestille dig.
Der er mange måder at hæve sin energi.
På de sociale medier, er der mange der deler positive ting, smukke billeder af havet og forårsblomsterne, sjove corona-mems med jokes om toiletpapir oa. rørende videoer af folk der synger sammen og hospitalsansatte i Barcelona, der mediterer og chanter til indisk musik inden arbejdsdagen starter.
Det er så dejligt at opleve denne fællesskabsånd der er over hele verden.
Du kan også gøre en stor forskel for den kollektive bevidsthed og for at kunne holde din egen eventuelle frygt i skak.
Find noget du kan grine af, skriv en sød hilsen til en du savner eller en du ikke kender så godt (endnu), giv dig selv lov til at græde, hold ikke dine følelser tilbage – se det som en dyb indre oprydning. Mange følelser har måske været gemt væk og nu er der alle mulige grunde til at de kommer op. Det er svært at holde på facaderne for tiden, og måske er det alligevel også tid til at slippe facaden og vise dit sande jeg.
Mit bidrag til dig i dag, med denne mail, er at jeg for det første vil fortælle dig, du er OK og det er helt normalt at hele følelsesregistret kommer op. Vær sød ved dig selv, giv det hele plads.
Og så vil jeg huske dig på hjertemeditationen her, så du kan få øje på kærligheden indeni dig. Den giver dig også ro og hæver din vibration. |