skip to Main Content
Skriv til hej@nanak.dk eller ring 29923777

En kvindes hjerte og kønsorganer er dybt forbundet

Det ville næsten være nemmere hvis vi bare var mere ens – mænd og kvinder.
Men netop det at vi er så forskellige, gør at spændingen mellem os er magnetisk. I hvert fald når vi kender til forskellene. Ellers kan det være ret frustrerende.

Har du ikke også nogle gange tænkt: Hvad! Hvordan kan han gøre sådan, være sådan, sige sådan? 

Det kan være utrolig svært at forstå mænd og de har det på samme måde. 

Seksuelt er der også stor forskel. Jeg vil komme ind på nogle af forskellene herunder.

En kvindes hjerte og kønsorganer er dybt forbundet

Acceptér dine følelser

Vi er menneskelige væsner og alle vores følelser er naturlige.

Kvinder er ubevidst utrolig følsomme overfor, om manden er fraværende eller nærværende under sex (og også i det hele taget) Mænd er meget følsomme omkring, hvor åbne kvinder er, kropsligt, følelsesmæssigt og i hjertet.

Kvinden kan mærke mandens inderste. Er han anspændt og har han kun fokus på udløsningen. Er han klar til at være helt til stede og sammen med hende? Så er hendes hjerte og krop klar til at åbne sig for ham. I kan begge øve jer i at turde være åbne og nærværende. Meget kan gå tabt i en hektisk hverdag med vaner og travlhed.

En kvindes hjerte og kønsorganer er dybt forbundet. En kvindes køn åbner sig for manden, når hendes hjerte har åbnet sig. For de fleste mænd er der ikke denne forbindelse mellem kønsorgan og hjerte. Det kan tage lang tid for mænd at opøve denne forbindelse. Det er lettere for kvinder, da de for det meste allerede er mere åbne følelsesmæssigt, seksuelt og spirituelt.

I kan opleve dyb kærlighed, når I begge har lært at overgive jer til følelser og nærvær i det seksuelle. Det er nemmere for kvinder at forbinde sex med kærlighed. For mænd kræver det øvelse. Hav tålmodighed med din partner. I har dybe, medfødte evner til det.

Jo mere manden øver sig i at give slip og føle sig vej ind i dig hver gang I har sex, jo bedre lærer han at give slip på sig selv og jo dybere kommer han ind i dit hjerte.

En mand kan sagtens være fuld af kærlighed til kvinden i hjertet, men så kan det være, at hans lem er slapt. Og omvendt. Hvis hans pik er stiv og dunkende, er der måske ikke så meget kærlighed i hans hjerte under det seksuelle samvær. 

Med øvelse kan han lære at overgive sig til kærligheden og forene fysisk nydelse med følelsesmæssigt åbenhed. Giv ham tid til at forbinde sit hjerte med kønsorganerne, uden at han skal forholde sig til dine sårede følelser over hans lukkethed. Han er tit ikke engang opmærksom på, at han kan være emotionelt lukket under sexakten. 

Du kan hjælpe ham til at åbne sit hjerte op, mens han er seksuelt ophidset, ved at holde på hans hjerte, så hans energi fordeler sig fra hans lem og videre op i kroppen til hjertet.

Back To Top