skip to Main Content
Skriv til hej@nanak.dk eller ring 29923777

Super sunde og lækre pandekager uden gluten, mælk og sukker – Her er opskriften

Hvis man gerne vil undgå at spise sukker, og alligevel have tilfredsstillet sin søde tand, er de har pandekager lige sagen – også for børn. De er også gode hvis man ikke spiser hvedemel og mælkeprodukter.

Denne opskrift er min mands, der har finpusset og justeret, til den lækreste blanding. Det anbefales at bruge meget modne bananer, jo mere modne jo sødere – og det er jo bare dejligt. ?

Alle ingredienser blandes og steges i kokosolie (kan også steges i olivenolie eller anden olie – men giver lige smagen en ekstra lækker tand, hvis de bliver stegt i kokosolie med smag):

  • 3 æg
  • 3-4 modne (mosede) bananer
  • ½ dl. majsmel
  • 1 dl. rismel
  • ½ dl. hirseflager
  • 1 spsk. hybenpulver
  • 3/4 tsk. kanel
  • 3/4 tsk. kardemomme
  • ½ tsk. vaniliepulver
  • 30 gr. groft hakkede mandler og valnødder
  • 3/4 tsk. salt
  • (evt. 1 tsk. birkesød, hvis bananerne ikke er meget modne)
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2-3 dl. rismælk

Steges i olie i samme størrelse som amerikanske pandekager (ca. 3-4 stk. på en alm. pande). Velbekomme og god fornøjelse! Vi glæder os til at høre jeres kommentarer her på bloggen. Del gerne opskriften med venner 

– Nana

Back To Top
Verified by MonsterInsights