skip to Main Content
Skriv til hej@nanak.dk eller ring 29923777

Derfor skal du ikke lave nytårsfortsæt (efter min mening)

Så er et nyt år gået i gang.

De fleste har lyst til en ny start. Mange går i gang med en slankekur, melder sig ind i et fitness center, vil holde op med at ryge osv.

Men hvor længe holder sådan et nytårsfortsæt? Hvordan gik det med nytårsfortsættet sidste år?

Jeg laver slet ikke nytårsfortsæt længere. Det holdt jeg op med for mange år siden. Jeg synes ikke det føles særlig selvkærligt. Nærmere mere som en straf af mig selv. “Nu må du da tage dig sammen, og få gjort noget ved det!”.

Vi er så gode til at skælde os selv ud, når vi gerne vil ændre noget, men ikke kan gennemføre det alligevel. Det føles virkelig som et nederlag og vi stresser os selv, og har måske endnu mere lyst til at dulme os med mad, for meget træning, for meget chokolade eller smøger eller hvad der nu er vores last.

Selv har jeg det med chokolade og sukker. Mit forhold til chokolade og sukker, har dog ændret sig en del. Førhen var det nærmest som drug for mig. Jeg var ikke særlig bevidst om mit forbrug af sukker, før jeg for over 10 år siden læste en bog der hedder “Kernesund familie”, og blev inspireret til at holde en “kold tyrker” med sukker (i øvrigt også en hvede og mælke-kold tyrker).

Allerede efter få dage, var det som om at en osteklokke om mit hoved forsvandt. Jeg kunne pludselig se bedre, var mere frisk og mindre træt. Det var helt fantastisk og jeg følte at jeg fik noget af mit liv tilbage.

Siden da har jeg haft lange perioder uden sukker. Men jeg har så også fundet ud af hvornår jeg “falder i” og spiser sukker igen. Det er hver gang jeg kan mærke nogle følelser jeg ikke har lyst til at mærke. Det kan faktisk både være følelsen af total træthed og overvældelse hvis jeg har kørt mig selv for hårdt, eller hvis jeg er blevet såret og ked af det og ikke fået sagt fra. Så har jeg pludselig set mig selv lede efter chokolade eller andet i slikskuffen.

Jeg har studeret mig selv og forholdet til sukker så længe, og jeg har arbejdet så meget med at mærke følelserne og får sagt fra, at jeg har opdaget en ekstra snedig måde hvor jeg har haft lyst til at dulme med sukker. Og det har været hver gang jeg har oplevet succes! Ja, det burde jo være rigtig godt og dejligt med succes. Men følelsen er så vild og dejlig at det nærmest bliver for meget, og så føles det rart lige at tage toppen med noget chokolade.

Det synes jeg er ret vildt.

Heldigvis er jeg blevet så bevidst om det, fordi jeg synes det er spændende at lære mig selv at kende, ned til den mindste detalje.

Alt det her skriver jeg egentlig for at fortælle at ændringer, der skal holde længere end en måned eller hvor længe et nytårsfortsæt nu holder, skal komme indefra.

Det virker ikke bare at sige, fra i morgen spiser jeg aldrig sukker mere! Der er så mange ting der spiller ind. Følelser, mønstre, vaner alt muligt.

Der er noget i en der skal heles først. Som et hul indeni, der skal fyldes. Ikke af mad, sukker, smøger eller alkohol. Men af lys og kærlighed. Kærlighed til en selv. Accept af en selv. Forståelse af en selv.

Jeg vil ønske for alle at de ikke slår sig selv i hovedet efter endnu et forsøg på at ændre en vane, men stille og roligt, et skridt af gangen, turde mærke sine følelser. Også de svære. Måske er det så længe siden at du har tilladt dig selv at mærke, føle eller græde, at du slet ikke kan mærke dig selv længere?

Måske er der brug for endnu mere mad, sukker, smøger, alkohol, sex, ekstrem sport for at du da i det mindste kan mærke din krop?

Man kan starte stille og roligt ud med at stoppe op, når man står der med hånden i slikskuffen, med lighteren i hånden, med telefonen på Facebook (der er lige så stor dulmer som chokolade for mig).

Mærk efter. Har du overhovedet brug for det her lige nu? Er det i virkeligheden en følelse der er på vej, men som du ikke har lyst til at mærke?

Det er OK at du så alligevel spiser chokoladen eller tænder smøgen. Men bare det at du starter med at mærke dig selv og dine følelser.

Jeg vil anbefale alle at bede andre om hjælp, hvis man dulmer sine følelser rigtig meget, eller hvis man ikke kan overskue at mærke sig selv. Der findes mange gode terapeuter derude.

Hvis man synes man er klar, kan man også få en sjælelæsning hos mig. 🙂

Jeg føler selv at det er en genvej, fordi det går så dybt, og kortlægger alt der har sat sig som begrænsninger og mønstre. Der bliver sat ord på følelserne, og jeg finder ud af præcis hvilken situation begrænsningen er startet som.

Men man skal også være klar til at modtage de informationer om sig selv. For med viden fører der et ansvar for at gøre noget andet.

Hvis man først ved at noget ikke er godt for en, er det endnu mere smertefuldt at blive ved med det. F.eks. dengang man sprøjtede gift i drivhusene uden maske på. Man vidste ikke at det kunne skade så meget som det gjorde. Den viden har man nu, og kunne aldrig drømme om at lade være med at tage maske på.

Hvis man f.eks får en viden om at man i et tidligere liv har arbejdet for en person man så som en stærk autoritet, og man så har valgt at opgive sin egen frie vilje, og føje den stærke autoritet. Så vil den følelse af at man ikke har sin egen frie vilje overfor stærke personligheder eller i livet generelt, følge en liv efter liv. Man vil kunne mærke en dyb genkendelse i sit nuværende liv og med den viden, kan man endelig handle. Man kan endelig gøre noget andet end pr. automatik.

Alle mennesker har deres egen fri vilje. Ingen har magten over en. Man vælger selv at give magten til den anden person. Der er forskel her.

Og når man ved det, så kan man begynde at gøre noget andet. Det er ikke sikkert det er nemt, men man kan endelig gøre noget ved det, fordi man er blevet bevidst om det.

Det er en af de ting jeg er så vild med i forhold til sjælelæsning. Den utrolig dybe og unikke viden om en selv. Det kan give en et stort skub til at komme videre i sit liv. Der hvor man føler man sidder fast.

Jeg vil så gerne hjælpe dig med at få et dybt indblik i dig selv og din sjæl, at DU, << Test Dit fornavn >>, også skal opleve den dybe genkendelse og forståelse af dig selv på et plan som du måske aldrig har prøvet før, som jeg oplever at mine klienter får.

Måske føler du at du ikke kan komme videre og har brug for et lille skub og fornyet energi her i det nye år?

Jeg har nogle tider i denne måned, men jeg tager kun max 2 pr uge pga den lange forberedelsestid. Så skynd dig at book, mens de ledige tider er der. (Selvom det ser ud til at jeg har mange tider, så lukker jeg for resten af dagen, når der kommer en booking. Det er mere en service til dig, så du kan vælge det tidspunkt på dagen der passer dig bedst) 🙂

 

Back To Top
Verified by MonsterInsights